Det danske rytteri

Sejlskibet, kanonkuglen og den enevældige konge var tre ting, der blev forældede i løbet af 1800-tallet. 

En fjerde taber, som blev store ramt af de store teknologiske fremskridt, var rytteriet ? soldaterne som kæmpede til hest. Mens det danske rytteri sakkede bagud i den militære udvikling, udkæmpede det to krige i 1848-50 og i 1864.

 DET DANSKE RYTTERT ? DE SIDSTE KRIGE TIL HEST handler om, hvordan de danske dragoner og husarer klarede sig i en verden, hvor kanoner og geværer skød længere og længere, og slagmarken blev pløjet op med skanser og skyttegrave.

Bogen er et nyt perspektiv på kampen om Slesvig. Der findes meget litteratur, som ser krigene med politikerens, generalens eller landsoldatens øjne. Nu skal læseren opleve krigen fra hesteryg. Det kaster lys på andre lokaliteter og begivenheder, end dem vi sædvanligvis hører om. Slagene ved Dybbøl og Fredericia træder i baggrunden til fordel for rytterfægtningerne ved Århus og Vorbasse. 

Bogen følger fire soldater ? to officerer, en vagtmester og en menig ? og deres vej igennem de to krige. De fleste bogens afsnit koncentrerer sig om en dramatisk hændelse. Det var en blandet fornøjelse at kæmpe til hest i treårskrigen og i 1864. Individuelt ? rytter mod rytter - var den danske dragon og husar i verdensklasse. Han var bredskuldret og havde svære overarme, der kunne svinge den tunge dragonsabel med uhyggelig kraft, som skræmte livet af hans preussiske og østrigske fjender. Til gengæld foragtede han at bruge skydevåben. Som regel kom han fra landet og var vant til at have med dyr at gøre. Derfor tog han sig meget kærligt af sin hest. Over for fodfolk blev han mere og mere impotent. Allerede i treårskrigen var han og hans hest let at skyde ned med de præcise taprifler. Mange af hans officerer var for gamle og havde svært ved at omstille sig fra fred til krig.  

De slesvigske krige og navnlig krigen i 1864 har deres eget særpræg midt i mellem den romantiske Napoleonskrig og den industrielle Første Verdenskrig. 

Sune Wadskjær Nielsen er historiker, men har i de sidste 10 år arbejdet i forsvaret som journalist. Det har givet ham stor erfaring med populær formidling af historie.